Her kan du finde svar på mange spørgsmål

Finder du ikke svar på dit spørgsmål herunder, er du velkommen til at skrive en e-mail til kontor@ksk.dk

Hvordan tilmelder jeg mig et hold?
For tilmelding, skal du oprette brugerprofil. vælge hold, og betale med kreditkort. Der skal oprettes en profil til barnet, ikke til forældre. Der skal angives den mailadresse, som I tjekker jævnlig, da kvitteringen for en gennemført betaling og fremtidig kommunikation klub/medlem vil blive sendt til den angivet e-mailadresse. Før barnet bliver tilmeldt et HOLD, skal I accepter klubbens gældende regler.

Er vi automatisk tilmeldt til næste sæson?

JA, der skal IKKE foretages ny tilmelding før starten på ny sæson. I Køge Svømmeklub er man medlem til man melder sig ud.

Vejledning til opdatering af betalingskort

Opdatering af betalingskort sker via vores hjemmeside: www.ksk.dk

Log ind på medlems profil: Medlems login ->Tilmeldinger-> Rul ned, opdater kortoplysning Tjek om oplysninger er korrekt og betaling er gennemført.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte kontoret enten pr. mail eller telefon.

Udmeldelse?
Udmeldelse skal ske via klubbens kontor. Du kan enten ringe eller skrive en mail til kontor@ksk.dk. Udmeldelse kan ikke ske via klubbens instruktører/træner.
Tilmelding er bindende, og derfor refunderes kontingentet ikke. Flytning mellem hold udløser ikke ekstra gebyr såfremt prisen på det nye hold, er det samme som det oprindelige hold.

Hvad er oprykningsproceduren?
I svømmeskolen skal i forældre som udgangspunkt ikke tage stilling til hvornår jeres børn skal rykke op i niveau. De børn, der vurderes til at skulle rykke op på et højere niveau, vil få udleveret en oprygningsseddel af deres træner. Bliver man således ikke kontaktet, eller barnet har hørt noget fra træneren, betyder dette at det pågældende barn vil få mest ud af at blive på det nuværende niveau.

Jeg vil gerne svømme konkurrence hvad gør jeg?
I Køge Svømmeklub har vi både en svømmeskole og en konkurrenceafdeling. Alle trænerne er opmærksomme på at spotte talenter til konkurrenceafdelingen. Ud over dette kommer konkurrencetrænerne ud og spotter talenter et par gange om året. Man kan læse mere om vores konkurrenceafdeling HER

Mit barn er blevet filmet/optræder på et billede må vi det?
Ved tilmelding af hold og godkendelse af vores gældende regler, skriver i under på at trænere og bestyrelsesmedlemmer i KSK må tage billeder eller videoklip til brug for hjemmesiden, nyhedsbrevet.

Jeg får ikke svar på min henvendelse, hvad gør jeg?
Det hænder at der i perioder (navnligt ved sæsonopstart og afslutning) kan være så travlt i administrationen at alle mails ikke bliver besvaret lige hurtigt. Til dette beder vi jer om at være tålmodige. Alle mails bliver set og taget stilling til. Det nytter ikke noget at spørge trænerne i hallerne, da disse intet har med administrationen at gøre. 

Holdet har været aflyst får vi erstatning?
Det hænder yderst sjældent at vi må aflyse hold på grund af sygdom, stævner eller andre uforudsete begivenheder. Vores instruktørteam gør alt for at bemande holdende for hinanden. Oftest skyldes en aflysning at, der er stævne eller også kan force major, så som opkast eller afføring i vandet være årsag til at bassinet er lukket og holdene derfor aflyst. Uanset grunden for aflysningen så vil der ikke betales erstatning.
I kan som forældre hjælpe til med at mindske risikoen for aflysninger ved at følge nedenstående råd.
1. Sørg for at jeres børn har været på toilettet inden undervisningen starter.
2. Undgå at jeres børn spiser et stort måltid lige op til undervisningen.

Hvor ligger glemte sager?
Ved glemte sager bedes i kontakte bademesteren i Køge Svømmeland og i Herfølge er den en glemmekasse hvor sagerne er glemt.

Må mit barn af modsatte køn følge med mig i omklædningsrum?
Drenge og piger op til 7 år må gerne opholde sig i modsatte køns omklædningsrum. 7 år og opefter skal være i samme køns omklædningsrum.

Jeg ser aldrig en bademester i hallerne, er mine børn i trygge hænder?
Fra Køge Kommunes side og klubben selv er der krav om at mindst en person i svømmehallen skal være myndig og have bestået bassinprøven. Således skal alle vores trænere have taget og gennemført bassinprøven og gennemgået førstehjælpskursus. Den skal fornyes hver 12 måned. Så ja jeres børn er i trygge hænder.

Er der familierabat?
Nej, vi tilbyder ikke familierabat.

Kan man tilmeldes et hold efter sæsonstart?
Ja, vi optager løbende medlemmer på alle hold med ledige pladser.

Er der rabat ved tilmelding senere på sæsonen?
Ja, vi nedsætter kontingentet løbende.

Jeg er på venteliste, hvad betyder det?
Der er begrænset antal pladser på holdene, men man kan skrive sig på venteliste. Kommer der en ledig plads på holdet i løbet af sæsonen, vil I få tilsendt en mail. Venteliste-pladsen er kun gældende for én sæson. Interne flytninger har præcedens over ventelisten, hvorfor det godt kan svare sig at begynde på et alternativt hold og flytte i løbet af sæsonen, hvis der bliver en ledig plads.

Hvordan bestiller jeg klubtøj?
KSK-tøj og badehætter kan bestilles under shop på hjemmesiden.

Hvad skal jeg medbringe til stævne?
Indendørs aerobic/løbesko, badedragt/badebukser, T-shirt, shorts, klipklappere, drikkedunk, svømmebriller, badehætte og håndklæder.
Badedragt/bukser er naturligvis det vigtigste. Det er vigtigt at have mere end et par svømmebriller med.

Går ens briller i stykker (f.eks at elastikken springer), er det vigtigt at have et ekstra par ved hånden.

Må forældre overvære undervisningstimen?
Forældre må gerne overvære undervisningen/træningen i de uger hvor der er mærkesvømning. I ale andre uger er forældre henvist til klubhus/gang i Herfølge Svømmehal og tribunen/café i Køge Svømmeland.
Vi gør opmærksom på, at alle instruktører kræver at ro og fokus under undervisningen. Vi kræver, at vi som undervisere kan få børnenes opmærksomhed. Det kan være vanskeligt, hvis der er forældre ved bassinkanten. Børnene vil jo gerne vise mor eller far, hvad de kan. Det kan virke forstyrrende for læringen i situationen, hvor fokus mistes fra det der undervises i, hvis forældre involverer sig, mens der undervises.

Mit barn er bange for, at få hovedet under vand, hvad gør vi?
Du kan være sikker på, at vores instruktører/trænere imødekommer svømmernes individuelle udviklings potentiale og afsæt for at turde opholde sig i det våde element. Vores undervisning er tilrettelagt efter anbefalede læringsteorier på området. Børn er bedst til at gøre det, de gør meget og erfaringerne lagres i kroppen. Derfor må barnet "omprogrammerer sig selv", hvis de vil i gang med at være i det dybe vand og opleve den tryghed der skal til. De skal have lige så mange gode og trygge oplevelser med hovedet under vandet, som de har med hovedet over vandet. Antallet af gentagelser betyder en del, hvorfor vi anbefaler, at I bruger noget ekstra tid i svømmehallen sammen med dem. Det er jo de nye, gode erfaringer, de skal indsamle.


Hvilket udstyr skal medbringes til undervisningen?
Vi kræver, at børnene har svømmebriller med, der er dog nogle øvelser, hvor de skal tages af. Ud over svømmebriller er det også en god ide at anskaffe sig nogle tætsiddende badebukser, da løse badeshorts med eller uden lommer giver unødvendigt besvær for barnets bevægelse i bassinet. Til langt hår er en badehætte en god løsning og ellers bør der benyttes hår-elastik.

Skal jeg bruge elastik i håret eller badehætte?
Alle børn med langt hår skal helst have en hårelastik eller badehætte. Vi oplever, at flere må stoppe op for at tage håret væk fra ansigtet

Hvad gør jeg, hvis mit barn glemmer skabsnummer eller kode?
Hvis uheldet er ude og man har glemt koden eller skabsnummeret i Køge Svømmeland, må I tage kontakt til hallens personale. I må have tålmodighed med, at der ikke altid er en livredder af "rette" køn, der kan komme ind i omklædningsrummet og løse problemet før alle er i tøjet.
I Herfølge Svømmehal skal man selv medbringe en hængelås til skabet hvis man vil have låst sit tøj inde.

Må vi benytte Køge Svømmeland før og efter undervisningstimen?
Såfremt jeres børn skal benytte svømmebassinet før svømmeundervisningen, begynder og før afkrydsning hos den ansvarlige trænere, skal I købe en tillægsbillet, og I har selvfølgelige selv ansvaret for barnet.
I Herfølge Svømmehal kan man ikke benytte hallen før og undervisning.

Vores sponsorer