Holdleder

 

Vi tilstræber, at der på alle hold I K-afdelingen er 3 holdledere som udpeges iblandt forældrene.  

Holderne arbejder tæt sammen med træneren og “udpeges” af denne.

Opgaverne er primært rettet imod stævner, træningslejre og sociale arrangementer på holdet.

 

Til stævner har holdlederen ansvar for svømmerne udenfor bassinet, lige fra I tager af sted til svømmerne er afleveret til forældrene ved hjemkomst. Holdlederen skal have styr på svømmerne, således at trænerne ikke skal rende og lede efter dem ved stævnet. Aftal evt. med de små svømmere, hvor de frit kan gå hen, og at de skal give besked, hvis de går andre steder hen. Holdlederen er ”forælder” for alle svømmerne, så ens eget barn må forvente, at mor/far har andre opgaver og ikke kun er med for deres skyld. De ældre og rutinerede svømmere klarer det meste selv - også at være i svømmehallen til tiden. Er der mindre og måske førstegangs-deltagere med, skal de hjælpes til at huske mad, drikke, bad osv.

På træningslejre sørger holderen for det praktiske før og efter træning i samarbejde med træneren.

 

Som holdleder får du en unik mulighed for at være tæt på hele holdet. Du lærer alle børn og de fleste forældre at kende på en helt anden måde.

 

Hvis holdlederopgaven er noget for dig, så tag en snak med dit barns træner.

Vores sponsorer