Kom med på dette års AquaCamp og få en masse van(d)vittige oplevelser!

Køge Svømmeklub afholder AquaCamp/SommerCamp i uge 27 og 32. 
AquaCamp afholdes i Herfølge Svømmehal, Scheelsvej 2a, 4681 Herfølge

AquaCamp for alle børn fra 6-11 år. Børn der starter i 0. klasse i dette skoleår kan også deltage selvom de kun er fyldt 5 år. Det er dog et krav, at man skal kunne klare omklædningen, toiletbesøg med videre selv.

Se video fra SvømmeCampen sommer 2021 her: https://youtu.be/RJ3OW5CyHAw

Der er ingen krav til kompetencer eller svømme niveau eller medlemskab af Køge Svømmeklub: alle kan deltage - uanset niveau.
 

Campen foregår mandag til torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-15.00, og du vil blive sat i en gruppe efter alder og svømmeniveau, så du får mest muligt ud af tiden i vandet.

Har du ønsker til holddelingen, bedes du skrive det som kommentar ved tilmelding.
 

På campen kommer du til at opleve et hav af van(d)vittige aktiviteter både i og uden for bassinet. Du vil have svømmeundervisning omkring 2 timer om dagen og kommer hurtigt til at føle dig mere sikker i vandet og rykke dig rent svømmermæssigt. Vi lover dig, at det bliver supersjovt!
 

Én af dagene på SvømmeCampen foregår på standen. Husk, at dette kræver tøj efter dagens vejr og børn skal afleveres og hentes på stranden. Der kommer nærmere info om stranddagen-

Det er aflevering alle ugens dage mellem kl. 8:00-9.00 på græsplænen ved Herfølge Svømmehal og afhentning samme sted imellem kl. 15 og 16 mandag-torsdag og fredag præcis kl .15.00 (husk, at den dag vi er på standen, sker aflevering og afhentning der)

Medbring madpakke (der vil blive serveret frisk frugt og saft i de små pauser), svømmetøj, svømmebriller, håndklæde og tøj til fysisk aktivitet på land - inde og ude. Det er smart at have badetøj med navn på.

Alle deltagere på campen vil modtage en lækker goodiebag bestående af:
- En mulepose
- En t-shirt (husk at registrere størrelse ved tilmelding)
- En drikkedunk
- og måske en overraskelse


Du vil modtage et udspecificeret program og mere info et par uger inden campens start.

Tilmelding uge 27: https://ksk.dk/event/67

Tilmelding uge 32: https://ksk.dk/event/70



 

Vores sponsorer