Far/Mor og Barn

Far/mor og barn-holdet er et hold for børn (3-5 år) og en ledsager (typisk forældre), der gerne vil gå til leg og plask sammen. Det er en enestående måde at være aktiv sammen med sit barn på, samt at få lidt kvalitetstid uden resten af familien i en travl hverdag.

Undervisningen er fuldstændig på børnenes præmisser. Der arbejdes ikke med egentlig svømmeundervisning, idet det primære formål er at skabe tryghed, tillid, velvære og vandglæde, således at barnet selvstændigt kan klare sig i vandet uden at ledsageren er med i vandet. Således barnet bliver gjort klar til at gå til svømning alene på svømmeskolens næste niveau, Leg & Plask.

Der vil ligeledes indgå en masse vandaktiviteter/lege, da svømning først og fremmest skal være sjovt - Herefter skal børnene nok få lært at svømme.

Krav/kriterier:

For at tilmelde sig dette hold skal følgende kriterier opfyldes:

· Barnet skal være mellem 3 og 5 år

· Barnet skal have en ledsager med i vandet

· Den deltagende voksne skal være tryg ved vandet og deltage aktivt i undervisningen

· Barnet kan have gennemført Baby-svøm holdet, men dette er ikke et krav

· Badeble/buks er påkrævet for børn der ikke er renlige (Vær opmærksom på, at denne ikke kan købes ifm. undervisningen)

Målsætning for holdet:

· At kunne færdes/begå sig i en svømmehal

· Komme trygt og sikkert i og op af vandet

· Lære at flyde på ryggen og evt. maven

· Blive trygge ved at få vand i hovedet samt hovedet under vand

· Blive trygge ved at hoppe fra kanten

· Introduktion af crawlben på både ryggen og maven

· Lære selvredning. Flytte sig fra mave til rygliggende og derefter at komme ind til kant.

· Blive klar til at starte undervisning uden forældre

Indlæringen foregår igennem målrettede lege og øvelser. Ved at have opnået holdets mål kan man rykkes videre til Leg & Plask-holdet.

Køge Svømmeklub tilbyder bred variation af svømmehold til alle aldre. Fælles mål for alle holdene er at forbedre sine svømmefærdigheder. Blandt andet inden for tryghed, selvredning, bevægelse, svømning og livredning. Vi er følger de moderne svømmeprincipper, anbefalet af Dansk Svømmeunion. Vores trænere er uddannede og bliver løbende inspireret via interne og eksterne kurser. Yderligere gennemfører alle vores trænere og instruktører årligt Dansk Svømmeunions Bassinprøve. Vi har hold til alle..

Holdtilmelding

Bliv inspireret af vores store udvalg og find holdet der passer til dig.

 

Tilmed dig her

 

Offentlige åbningstider

Herfølge Svømmehal har offentlig åben

Mandage kl. 14.00-15.45 og

torsdage kl. 14.00-15.15


Se priser og lukkedage HER

GULD sponsorer