Tlf. 71 75 85 30  - E-mail: kontor@ksk.dk

Kontortid: tirsdag & torsdag kl. 9.00-12.00


 

TILMELDING NYE MEDLEMMER

Vejledning før indmeldelse se HER


 

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Køge Svømmeklub

Onsdag den 24. april 2024 kl. 18.00 – 19.30

 

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Køge Svømmeklub, onsdag den 24. april 2024 kl. 18.00 – 19.30 i Filmsalen, Herfølge Skole, Scheelsvej 2A, 4681 Herfølge.

Aftenen indledes med sportsligt indslag. Herefter finder den egentlige generalforsamling sted.

Dagsordenen på generalforsamlingen er ifølge klubbens vedtægter således:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Forelæggelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år til godkendelse.

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse.

5. Forelæggelse af budget for det indeværende år.

6. Behandling af indkomne forslag.  

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år ad gangen.

8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år ad gangen.

9. Valg af registreret/statsautoriseret revisor.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Fændediget 13, 4600 Køge.

10. Valg til diverse udvalg (Jf. klubbens vedtægter § 10).

Bestyrelsen foreslår at nuværende udvalgsstruktur og medlemmer gennemgås, men fastholdes. Ønsker man at indtræde i et af udvalgene bedes dette meddelt inden generalforsamlingen. Ønsker man andre udvalg oprettet bedes dette meddelt inden generalforsamlingen.

11. Eventuelt.

 

Bemærk at forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 10. april 2024. Forslag skal fremsendes til heidi@ksk.dk.


Påske Aqua/SvømmeCamp i uge 13, Mandag - Onsdag

AquaCamp er det perfekte sted for vandhunde mellem børnehaveklasse og 11 år, der vil have en fed og aktiv ferie.

På AquaCamp laver vi en masse sjove ting både i og uden for vandet fra kl. 9 til kl. 15.

På vores AquaCamp hopper vi i bassinet to gange om dagen i ca. 45-60 minutter. I svømmehallen får vi lært at svømme bedre, men vi leger også med bolde, laver

livredning og andre skøre vandlege.

Når vi ikke er i svømmehallen, bruger vi tid på at spille bold, lege gamle lege og meget mere.

Vi lover det bliver supersjovt!

Man behøver IKKE være medlem for at deltage.

Generel info om AquaCamp

TILMELD HER


MANGE MULIGHEDER

Køge Svømmeklub har muligheder for alle.

  • Vores medlemmer spænder fra 2 til 87 år.
  • Man kan svømme en gang, eller flere gange, om ugen.
  • Vi har hold alle ugens 7 dage
  • Man kan lære at svømme, eller bruge svømning eller vandaktiviteter som motion eller dyrke det på konkurrenceplan.
  • Der er løbende en lang række events og camps.
  • Det er desuden muligt at tilmelde sig, og starte, året rundt.

Video er på vej

Events

Vores sponsorer